5 MCP servers live now What’s live ›
Real Biz Digital logo Real Biz Digital

Danmark

Indsendelse af årsrapport: fristen der ikke kan dispenseres fra, og afgiften ledelsen betaler personligt

Fristen for årsrapporten er seks måneder efter regnskabsårets afslutning, og loven siger udtrykkeligt, at der ikke kan dispenseres fra den. Overskrides den, pålægges afgiften hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse personligt — ikke virksomheden. Og så er der en sætning, de fleste aldrig når til: det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at forholdet er begået af virksomhedens ansatte eller rådgivere. Overvejer du, hvem der skal håndtere indberetningerne, er det den sætning, der afgør, hvad du egentlig køber.

Findes også på English

Hvad Barzel gør her Start gratis med BarzelVault

Fristen, og ordene der lukker døren

Årsregnskabslovens § 138, stk. 1:

»Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten indsende denne til Erhvervsstyrelsen (…). Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.«

To forhold i bestemmelsen overses rutinemæssigt. Pligten udløses af godkendelsen, så en årsrapport godkendt i tredje måned kan ikke uden videre ligge til sjette måned, uden at spørgsmålet om »uden ugrundet ophold« rejser sig. Og kriteriet er modtagelse, ikke afsendelse.

HvemFrist
Regnskabsklasse B og CModtaget inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning
Regnskabsklasse DModtaget inden 4 måneder
Filial af udenlandsk virksomhedModtaget inden 6 måneder, ingen dispensation
Statslige aktieselskaber, halvårsrapportInden 3 måneder efter udløbet af 6-måneders-perioden

Arbejder man ud fra ældre materiale — især engelsksproget — kan man møde fem måneder. Fristen for regnskabsklasse B og C blev forlænget fra fem til seks måneder med den reform, der fulgte bogføringsloven fra 2022, og vejledninger skrevet før det, og vejledninger kopieret fra dem, fører stadig det korte tal.

Sådan beregnes månederne

§ 153 er mere præcis end de fleste fristregler:

  • Fristen beregnes fra dagen efter begivenheden.
  • En frist angivet i måneder udløber på månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted.
  • Fandt begivenheden sted på den sidste dag i en måned, eller udløber fristen på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde.
  • Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest være foretaget den førstkommende hverdag derefter.

Den indberetningspligt de fleste glemmer: bogføringssystemet

§ 138 a er nyere end de fleste tjeklister, og den er ikke valgfri. Samtidig med indsendelsen af årsrapporten skal virksomheden indberette navn og cvr-nummer på udbyderen af det digitale bogføringssystem, som virksomheden anvender eller har anvendt i regnskabsåret efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 1.

Anvender virksomheden i stedet et system efter § 16, stk. 2, nr. 2 — et system, der ikke er registreret i styrelsens offentlige fortegnelse efter § 20, stk. 1 — skal det indberettes, hvilket system der er tale om. Og så den del, der rammer koncerner:

»Hvis virksomheden opbevarer en fuldstændig sikkerhedskopi af registreringer og bilag på en server hos en tredjepart, skal dette anføres med nærmere oplysninger om identiteten på den pågældende tredjepart.«

Et dansk datterselskab, der kører moderselskabets koncern-ERP med sikkerhedskopier i moderselskabets valgte cloud-region, ligger lige midt i dette. Oplysningerne offentliggøres ikke — det står i § 138 a, stk. 3 — men de indberettes, og de fortæller styrelsen præcis, hvilke systemer der skal ses på.

Hvilket sætter datoerne for digital bogføring på indberetningsvejen

Efter bogføringslovens § 16, stk. 1 og 2, skal virksomheder med pligt til at udarbejde årsrapport registrere transaktioner og opbevare registreringer og bilag i et digitalt bogføringssystem, der enten udbydes af en virksomhed registreret efter § 20, eller selv opfylder kravene i § 15. Vælger virksomheden den anden vej, er det virksomheden, der har pligten til at sikre, at systemet opfylder kravene — ikke en leverandør.

Ikrafttræden efter BEK nr 1342 af 24/11/2023:

FraHvem
1. juli 2024Regnskabspligtige virksomheder med et registreret standardsystem
1. januar 2025Regnskabspligtige virksomheder med et ikke-registreret system
1. januar 2026Ikke-regnskabspligtige virksomheder med en erhvervsmæssig nettoomsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår

Erhvervsstyrelsens egen vejledning lukker den naturlige fejllæsning af sidste række: kravet træder i kraft 1. januar 2026, og det er altså ikke sådan, at de to år over 300.000 kr. skal ligge efter den dato. Styrelsens eksempel: en virksomhed, der startede 1. marts 2024, bliver omfattet fra 1. januar 2026, hvis nettoomsætningen oversteg 300.000 kr. både i perioden 1. marts–31. december 2024 og i perioden 1. januar–31. december 2025. De kvalificerende år kan ligge helt i fortiden.

En hjemmel der ligger ubrugt i bogføringsloven

Én bestemmelse er værd at bemærke på grund af, hvor den kan føre hen. Bogføringsloven giver erhvervsministeren hjemmel til — efter høring af skatteministeren — at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af § 16, stk. 1, og § 17 skal registrere deres transaktioner vedrørende køb og salg med e-fakturaer som dokumentation for transaktionerne. Samtidig kræver § 15, stk. 1, at et digitalt bogføringssystem understøtter automatisering af administrative processer, herunder automatisk fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer.

Danmark har altså bygget kapabiliteten ind i systemkravene og reserveret hjemlen til at gøre brugen af e-fakturaer obligatorisk, uden at have udnyttet den. Det er en anden retsstilling end den belgiske lovpligt eller den norske vedtagne pligt, og det er grunden til, at Danmark sjældent optræder på tidslinjer over e-faktura-krav. Kapaciteten er på plads; udløseren er ikke trykket ned.

Hvad der sker, når fristen er overskredet

Første skridt — påkravsbrevet (§ 150, stk. 1). Når fristen i § 138, stk. 1, er udløbet uden årsrapporten, sender styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens øverste ledelse på virksomhedens adresse. For en registreret filial går det tilsvarende brev til filialbestyrerne.

Andet skridt — 8 hverdage (§ 150, stk. 2). Brevet angiver en frist på 8 hverdage fra brevets datering. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen inden udløbet af denne frist, »foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen«. Det er det vindue, der i praksis betyder noget. Inden for det koster forsinkelsen ingenting.

Tredje skridt — 4 uger, i samme brev (§ 150, stk. 3). Brevet angiver også en frist på 4 uger fra dateringen. Derefter kan styrelsen, hvis intet er modtaget, beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden. For en filial af en udenlandsk virksomhed kan styrelsen beslutte at slette filialen af registeret. For et interessentskab eller kommanditselskab efter § 3, stk. 1, nr. 2, kan registreringen slettes af styrelsens register over aktive selskaber.

Fjerde skridt — afgiften, pålagt enkeltpersoner (§ 151). Modtages årsrapporten efter de 8 hverdage, pålægger Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse, henholdsvis hver filialbestyrer, en afgift. Ikke virksomheden.

ForsinkelseAfgift pr. ledelsesmedlem eller filialbestyrer
1. påbegyndte måned500 kr.
2. påbegyndte månedi alt 2.000 kr.
3. påbegyndte månedi alt 3.000 kr.
Maksimum3.000 kr. pr. person

To mekanikker er værd at holde fast i. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. — ikke fra brevets dato. De 8 hverdage er altså en frist mod at afgiften pålægges, ikke en pause i den klokke, der beregner den. Og den samlede afgift nedsættes, i det omfang den samme person for samme periode har indbetalt tvangsbøder efter § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse. Afgifterne tilfalder statskassen.

Sætningen man bør læse, før man vælger leverandør

§ 152 giver mulighed for fritagelse, men snævert. Under »ganske særlige omstændigheder« kan Erhvervsstyrelsen helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last. Og derefter:

»Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.«

Læs den mod den måde, selskabsadministration og bogføring normalt sælges på. Outsourcing flytter arbejdet. Den flytter ikke ansvaret, og loven lukker argumentet om, at den gør det. Hvad en leverandør kan give dig, er dokumentation til en ansøgning efter § 152: en dokumenteret tidsplan, rykkede godkendelser, daterede indsendelser, et spor over hvad der blev bedt om og hvornår. Et ledelsesmedlem, der kan fremlægge det, har noget at vise styrelsen. Et, der kun kan sige at leverandøren tog sig af det, har — efter ordlyden i § 152, stk. 2 — ingenting.

Det er spørgsmålet at stille en kommende leverandør, og det er mere nyttigt end prisen: hvad kan jeg fremlægge skriftligt, hvis dette bliver forsinket?

Likvidation, rekonstruktion og konkurs

  • Likvidation (§ 139). Virksomheder under likvidation skal fortsætte med at indsende årsrapport efter § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning. Derudover indsendes afsluttende likvidationsregnskab, hvis det er foreskrevet i den særligt gældende lovgivning.
  • Rekonstruktion (§ 140). For virksomheder under rekonstruktionsbehandling kan Erhvervsstyrelsen tillade, at årsrapporten først indsendes, så den modtages senest 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. Overskrides den frist, finder §§ 150–152 tilsvarende anvendelse, og afgiften beregnes fra 1 måned efter ophøret.
  • Konkurs (§ 141). For virksomheder under konkurs skal der ikke indsendes årsrapport. Genoptages virksomheden, skal den indsende årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports balancedag til udløbet af seneste regnskabsår forud for konkursbehandlingens ophør, modtaget senest 1 måned efter ophøret; styrelsen kan i stedet tillade en åbningsbalance pr. datoen for ophøret.
  • Alt andet (§ 142). Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed fritager ikke for pligten til at indsende inden fristen i § 138, stk. 1. En uformel akkord er ikke en fristforlængelse.

Filialer: indsend moderselskabets regnskab, ikke filialens

§ 143 er kort og absolut. Filialbestyrerne for en filial registreret i Erhvervsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres. Og: »Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.«

Én lempelse findes. Hører den udenlandske virksomhed under lovgivningen i et EU/EØS-land, kan årsrapporten indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden. Lempelsen er knyttet til hjemlandets regler, ikke til filialens størrelse.

Fejl kan ikke altid rettes

§ 138, stk. 5: har styrelsen bekendtgjort, at en årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan den ikke omgøres ved en ny årsrapport, medmindre styrelsen tillader det. Og § 154, stk. 1, går den anden vej: konstaterer styrelsen ved en kontrol efter §§ 159–159 b, at en årsrapport indeholder så alvorlige fejl eller mangler, at dokumentet er groft misvisende, kan styrelsen trække dokumentet tilbage fra offentliggørelse. Det samme gælder en årsrapport, der ikke er behørigt godkendt og revideret.

Styrelsen kan også ved digital straksafgørelse i forbindelse med indberetningen afvise en årsrapport, som indeholder fejl og mangler. En afvisning på dag 179 er ikke en indsendelse.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi få en fristforlængelse?

Nej. § 138, stk. 1, siger, at der ikke kan dispenseres fra fristerne. De eneste afvigelser er rekonstruktions- og konkursreglerne i §§ 140 og 141, som ikke er forlængelser af den almindelige frist, men særskilte ordninger med egne frister.

Hvem betaler afgiften?

Hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse, individuelt, og hver filialbestyrer for en filial. En bestyrelse på fem personer ved tredje påbegyndte måned er fem særskilte afgifter på 3.000 kr.

Vi indsendte på dag 182. Er der en afgift?

Det afhænger af, hvor påkravsbrevet falder. Modtages årsrapporten inden 8 hverdage fra brevets datering, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen. Modtages den efter, pålægges afgiften og beregnes fra den oprindelige 6-måneders-frist.

Beskytter en ekstern leverandør vores ledelse?

Ikke i sig selv. § 152, stk. 2, siger, at det ikke i sig selv fritager et ledelsesmedlem for ansvar, at forholdet er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende. Hvad en god leverandør giver, er dokumentation til en fritagelsesansøgning efter § 152.

Skal vi oplyse, hvilket bogføringssystem vi bruger?

Ja. § 138 a kræver navn og cvr-nummer på udbyderen af det digitale bogføringssystem indberettet samtidig med årsrapporten, og kræver identifikation af en tredjepart, der opbevarer en fuldstændig sikkerhedskopi. Oplysningerne offentliggøres ikke, men de skal indberettes.

Er e-fakturering obligatorisk i Danmark mellem virksomheder?

Ikke pr. datoen på denne side. Bogføringsloven kræver, at digitale bogføringssystemer understøtter automatisk fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer, og reserverer en ministerhjemmel til at kræve e-fakturaer som transaktionsdokumentation, men hjemlen er ikke udnyttet.

I praksis

Kontrollen skal ske, før fakturaen bliver uigenkaldelig.

En accepteret struktureret faktura kan rettes, men aldrig slettes, og fra sanktionsdatoen har hver fejl en pris. Barzel placerer godkendelsestærsklen, dubletkontrollen og den signerede registrering før indsendelsen, så processen kan forsvares den dag, en revisor eller skattemyndigheden spørger.

I kraftKravet om digitale bogføringssystemer er indfaset siden 1. juli 2024

BarzelVault

Firewallen for AI-handlinger: afgør, hvad en agent må gøre, før den gør det.

  • Godkendelsestærskler og politikkontroller håndhævet før udførelse; menneskelige godkendelser med udløb og eskalering.
  • Kryptografisk signerede revisionskvitteringer: udløser, input, politikversion, godkender, resultat.
  • Isolerede legitimationsoplysninger, forbrugs- og handlingsgrænser samt nødstop.

Gratis: 10.000 kald om månedenBetalte planer fra 199 USD om månedenTilgængelig på MCPize

Start gratis Spørg pr. e-mailProduktsideDokumentation

BarzelOps

Styret workflowautomatisering på tværs af de systemer, virksomheden kører på.

  • Varig, idempotent udførelse: en timeout gentages én gang, indsendes aldrig to gange.
  • Menneskelige godkendelsespunkter, der sætter workflowet på pause og genoptager det.
  • Adskillelse pr. enhed eller kunde, signerede beviskvitteringer og flytbart manifest; HubSpot, Xero, Gmail, Google Drive og Slack.

Gratis: 100 kald om dagenBetalte planer fra 19 USD om månedenTilgængelig på MCPize

Start gratis Spørg pr. e-mailProduktsideDokumentation

Enterprise: skriftligt tilbud pr. e-mail inden for to hverdage. Intet salgsopkald.

Kilder

  • Årsregnskabsloven, LBK nr 402 af 23/03/2026, §§ 138, 138 a, 139–143, 148, 150–154. Sammenskriver LBK nr 1057 af 23/09/2024 og senere ændringslove.
  • Bogføringsloven, LOV nr 700 af 24/05/2022, §§ 1, nr. 6, 15, 16, 17, 19, 20, 23.
  • BEK nr 1342 af 24/11/2023 om ikrafttræden af bestemmelser i lov om bogføring vedrørende pligt til digital bogføring.
  • Erhvervsstyrelsen, vejledning om bogføringsloven, om ikrafttræden for ikke-regnskabspligtige virksomheder.
  • Direktiv 2013/34/EU, artikel 30, stk. 1, om offentliggørelse inden for en frist, der ikke er længere end 12 måneder efter balancetidspunktet.